Beredskabsassistent
Nordjyllands Beredskab søger en beredskabsassistent i døgnstyrken til stationen på Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg. Stillingen er med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest herefter.
Om jobbet
Du vil indgå i døgnstyrken på vores brandstation i Aalborg, hvilket betyder du hvert fjerde døgn har en 24 timer vagt.
Jobbet som beredskabsassistent er ikke som et 8-16 job, for i jobbet er du til rådighed alle døgnets 24 timer til de hændelser der måtte opstå indenfor brand- og redningsopgaver.
Når der ikke er udrykninger, forventes det man indgår i stationsopgaver, som vedligehold af bygninger, materiel, autoværksted, røgdykkerværksted, slangevask, holde orden på stationen og meget andet – som dog hovedsageligt ligger i tidsrummet 8-16. Der forventes man er fleksibel indenfor de rammer du skal arbejde indenfor på stationen.
Det er meget vigtigt du trives i sociale relationer med dine kollegaer, ledelsen og andre faggrupper på stationen. I døgnstyrken er det afgørende at du indgår socialt med dine kollegaer og du er med i fællesskabet – det kan være træning, madlavningen, spise sammen og i det hele taget det sociale samvær. Du vil være afhængig af dine kolleger og de af dig og derfor er det vigtigt for os du er med i det sammenhold som er mellem dine kollegaer og på tværs af holdene og med de deltidsansatte brandfolk som også er en del af stationen.
Vi forventer du har ”skruet” hænderne rigtigt på, men også at du har flair for arbejdet bag en skærm.
Som beredskabsassistent vil du blive inddraget i projekter som både er af praktisk og teoretisk karakter, og derfor ser vi gerne du kan begå dig på brugerniveau f.eks. brug af Microsoft Office pakken, men også kunne indgå i arbejdet på stationen som spænder vidt i opgaverne indenfor praktisk taget alle håndværk.
Eksempler på opgaver:
- Deltagelse i udrykningsopgaver
- Deltagelse i daglige øvelser
- Eftersyn og afprøvning af køretøjers og materiels funktion
- Klargøring af køretøjer, røgdykkerapparater og andet materiel efter indsatser og øvelser
- Diverse opgaver – både akutte og mindre akutte: eksempelvis vedligeholdelse af brandstationen og dens udenoms arealer, køretøjsvedligeholdelse på vores autoværksted, vedligeholdelse af røgdykkerapparater på vores røgdykkerværksted, deltagelse i sikkerhedsvagter og meget andet
Om stationen
Brandstationen i Aalborg ligger på Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg. Stationen bliver drevet i samarbejde af Nordjyllands Beredskab og Aalborg Kommune.
Der er pt. tilknyttet 36 brandfolk i døgnstyrken og ca. 24 deltidsansatte brandfolk til stationen, hvor af de 12 er holdledere.
På stationen er der tilknyttet 3 automobilsprøjter, 2 tankvogne, 1 miljøvogn, 1 drejestige, 1 CSU (Crew Service Unit), 1 redningsvogn, båd samt dykkerberedskab.
Station Aalborg kører ca. 950 udrykninger om året. Ud af disse 950 udrykninger er ca. 350 udrykninger, svarende til ca. 37 ℅, udrykninger der ligger i hverdagene mellem kl. 07.00 og kl. 15.00.
Om dig
For at komme i betragtning skal du:
- Have bestået og vedligeholdt Funktionsuddannelse INDSATS
- Prioriterer egen og kollegers sikkerhed og trivsel over alt andet.
- Er altid en medspiller/holdspiller der baserer samarbejde på tillid og ærlighed til både kolleger og ledere mv.
- At du ser dig selv som en ambassadør for Nordjyllands Beredskab og derfor er den bedste udgave af dig selv når du er på job – og det forventes at du er med til at gøre en positiv forskel for dem vi kører ud og hjælper, men også for dine kolleger og andre du kommer til at arbejde sammen med.
- Har evne og vilje til faglig udvikling og forbedring.
- Bidrager til et miljø, hvor det er rart og psykologisk trygt at sige sin mening.
- Er engageret, fleksibel og ser løsninger i arbejdet.
- Tager ansvar for opgaveløsninger.
- Har gode samarbejdsevner og en god evne til at indgå i nye relationer med mange forskellige typer af mennesker og fagligheder.
- Har kørekort, KAT. C og er villig til at erhverve BE (Stor lastbil over 3.500 kg + stort påhængskøretøj)
- Har en, i forhold til de daglige opgaver på stationen, relevant uddannelsesmæssig baggrund.
- Kan og vil deltage i vedligeholds-, efter- og videreuddannelse og mødeaktivitet uden for normal arbejdstid
- Er uddannet højderedder, lineholder/kystredder og evt. på sigt som redningsdykker og indgå i beredskabet med disse kompetencer eller villig til mindst at gennemføre højderedder og lineholder uddannelsen.
- I forbindelse med jobsamtalerne skal du kunne gennemføre en fysisk prøve (funktionstest)*, en svømmeprøve inkl. tårnspring og en højdeprøve med tilfredsstillende resultat, samt kunne udføre og/eller svare på A, B og C spørgsmål
- Kan se dig selv i Nordjyllands Beredskabs værdier; Faglighed – Ordentlighed – Vi gør en forskel. Læs om værdierne her: https://www.nordjyllandsberedskab.dk/om-os/vores-vaerdier
- Nordjyllands Beredskab opfordrer alle uanset køn og alder og etnicitet til at søge stillingen.
- Umiddelbart inden ansættelsen kan fremvise en tilfredsstillende helbredsattest (Helbredsattest til brug i redningsberedskabet)
Attesten kan findes her: https://www.nordjyllandsberedskab.dk/om-os/ledige-stillinger
Den fysiske test til ansættelsessamtalen
Vi forventer ansøgere kan gennemføre nedenstående fysiske test med tilfredsstillende resultat:
I sportstøj og i forlængelse af hinanden:
En af følgende tre:
- 3000 meter løb – under 15 minutter
- Cykling 10 km – under 22 minutter
- Romaskine 2000 meter – valgfri modstand – vægtafhængig ansøger:
U/60kg 9 min 35 sec
60-80kg 8 min 50 sec
80-100kg 8 min 5 sec
100-120kg 7 min 20 sec
120-140kg 6 min 35 sec
Herefter:
- Planken 150 sec
- Mavebøjning til bøjede knæ 30 stk.
- Armstrækning 25 stk.
- Lår statisk (”stol” med knæ 90 grader) 150 sec.
Funktionstest i indsatsudstyr med anlagt maske – udføres hurtigst muligt på tid – tøj kan lånes på stationen:
- 200 meter gang med 2 B-kurve 2 x 10 kg
- 45 slag med mukkert på traktordæk
- 45 meter træk af 70 kg
- Gang til 4. sal (til top af slangetårn)
- Fra top slangetårn ophales 5 x c-slanger
- Retur til start.
Øvrige tests
- Højdetest: gang til top af drejestige og ned igen
- Svømning i åbent vand mindst 200 meter – medbring svømmetøj
- Tårnspring fra mindst 5 meters højde og gerne 10 meter.
Oplæring til jobbet
Du vil efter et kortere internt uddannelsesforløb indgå i døgnvagten på stationen i Aalborg.
Vi gør os meget umage for du tages godt imod og får en god start hos os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for beredskabs- og ambulance personale.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte operativ leder Kristian Arntzen på tlf. 22262588 eller mail: ka@nobr.dk
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 14. juni 2025. Samtaler forventes afholdt den 19. juni 2025, og ansøgere der kommer til samtale, vil skulle forvente at afsætte hele dagen til test og samtaler.
Om Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab er et af landets største beredskaber med ansvar for ca. 590.000 nordjyder fordelt på knap 7.900 km2. Et ansvar vi tager meget seriøst og løser på tværs af alle vores afdelinger i Nordjyllands Beredskab. Vi kører til brand- og redningsopgaver fra 36 stationer, fordelt i 11 nordjyske kommuner, hvoraf de 32 stationer betjenes af Falck.
Nordjyllands Beredskab varetager samtidig en bred pallette af serviceopgaver, som f.eks. flytteservice, nøgleservice, værksted, tyveri- og brandalarmering. Ligesom Nordjyllands Beredskabs Uddannelsescenter også tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser. Nordjyllands Beredskabs Vagtcentral varetager ikke alene opgaver for det operative område, men også opgaver der er tilknyttet serviceområdet.
Et stort antal af arbejdsopgaver vi ikke kunne løse uden Nordjyllands Beredskabs ca. 170 fuldtidsansatte, 97 deltidsansatte, samt ca. 125 frivillige.
Læs mere om os på www.nordjyllandsberedskab.dk
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Nordjyllands Beredskab opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.